//Hashimoto
Hashimoto 2019-01-14T12:06:49+00:00

Hashimoto Thyreoiditis

Hashimotos Thyreoiditis er en autoimmun sygdom. Den er opkaldt efter den japanske læge Hakarau Hashimoto, der beskrev sygdommen i 1912. Der er tale om en kronisk inflammationstilstand i skjoldbruskkirtlen. Samtidig danner kroppen antistoffer, der helt eller delvist ødelægger skjoldbruskkirtlen. Produktionen af stofskiftehormon falder i skjoldbruskkirtlens angrebne områder. Kroppen vil derfor søge at stimulere stofskiftehormonproduktionen i resten af kirtlen med øget TSH, og der kan komme struma. Skjoldbruskkirtlens funktion kan blive så nedsat, at det fører til for lavt stofskifte.

Fakta om Hashimoto

Hashimoto er en autoimmun sygdom
Langt de fleste tilfælde af lavt stofskifte skyldes Hashimoto Thyreoiditis
Langt flere kvinder end mænd rammes af sygdommen

Diagnose

Stofskiftet bestemmes ved en blodprøve, hvor TSH, T3 og T4 måles. TSH ligger normalt mellem 0,3 og 4,0. Højere tal indikerer, at kroppen forsøger at stimulere skjoldbruskkirtlen til en højere produktion af stofskiftehormon. Dette kan være første tegn på et begyndende for lavt stofskifte. Måske kan skjoldbruskkirtlen trods den megen stimulation ikke producere tilstrækkeligt stofskiftehormon, og det vil kunne ses på T3 og T4, som trods højt TSH vil være lave.

Diagnosen Hashimotos Thyreoiditis kræver ud over ovennævnte, at der er positive antistoffer, antiTPO, i en blodprøve.
I nogle tilfælde, især hvis der også er stor struma, vil man supplere med en ultralyd-undersøgelse og eventuelt en vævsprøve fra skjoldbruskkirtlen.

Autoimmunitet

Hashimoto Thyreoiditis er en autoimmun sygdom. Det betyder at kroppen danner antistoffer mod sig selv; i dette tilfælde skjoldbruskkirtlen. Auto betyder selv, og immunitet kan defineres som de fysiologiske mekanismer, der tillader kroppen at genkende fremmede substanser såsom bakterier og vira og tilintetgøre dem uden at ødelægge kroppen. Når der sker en autoimmun reaktion, tror kroppen, at et af dens organer er fremmed, og vil derfor reagere ved at forsøge at ødelægge det.
Autoimmunitet er til en vis grad arvelig, og der ses ofte en vis familiær opbygning. Arveligheden er beslægtet med bestemte vævstyper (kaldet HLA), men den fulde natur af arveligheden er ikke kendt.

Man arver generelt ikke sygdommen, men derimod tilbøjeligheden til at få en autoimmun sygdom. Der skal andre faktorer til at udløse selve sygdommen. Hvad disse faktorer er vides ikke med sikkerhed, men både virusinfektioner, rygning, ophør af rygning, graviditet og stress har været nævnt som muligheder. Der forskes fortsat på området.

Andre autoimmune sygdomme er for eksempel Basedows/Graves’ sygdom (der giver for højt stofskifte), diabetes type 1, leddegigt, perniciøs anæmi (B-12 vitaminmangel), vitiligo (manglende hudpigment), cøliaki og Morbus Addison (sygdomme i binyrer).

Hyppighed

Langt de fleste tilfælde af lavt stofskifte skyldes Hashimotos Thyreoiditis. Langt flere kvinder end mænd rammes, og hvis der allerede findes autoimmune sygdomme i familien, vil ens risiko for at få sygdommen være højere.